Moderne management og Earth Wisdom
Respond baserer sig på mange års erfaringer, træning og rådgivning af ledere i institutioner og virksomheder, både danske og internationale.
Vi henter inspiration i moderne management-teorier, ledelsestrends og videnskabelig kommunikationsforskning. Og vi kombinerer alle disse nutidige værktøjer med traditionelle ledelsesmetoder hentet i Earth Wisdom filosofien.
Metoderne stammer fra Ehama Institute i USA, som gennem mere end 20 år har uddannet konsulenter og undervisere fra hele verden. Instituttet fokuserer på at viderebringe oprindelige folkeslags konfliktløsnings-, beslutnings-, ledelses- og kommunikationsredskaber til glæde for ledelse og medarbejdere i nutidens organisationer.