Lyt, lær - og le. Inspirationsoplæg og workshops
Gå-hjem-møde, medarbejderseminar, ledelseskonference og træningsforløb.
Respond tilbyder inspirationsoplæg og talkshops (mini-workshops), som sætter fantasien i gang, pirrer kreativiteten og fyrer op under humøret.
Blandt emnerne er:
-
Det man siger, er man selv! I et underholdende kommunikationsshow giver Sascha Amarasinha sammen med skuespiller Birgitte Raaberg bud på, hvordan man bliver tydelig og forstået. Hør blandt andet om den sproglige detektiv og det indre værdikort.
-
Shakespeare for ledere - Han havde sin samtid på kornet og hans stykker handler om præcis de samme ting, som driver os idag. Om magten, og forvaltningen af det ansvar, som magten giver. Om forskellige ledertyper, som vi, midt i vores moderne udfordringer, kan lade os inspirere af. Sascha Amarasinha tilbyder sammen med skuespiller Thomas Magnussen et oplæg krydret med herligt skuespil.
-
What would Harry Potter do? - ledelsesfif fra fiktive helte. Harry Potters usynlighedskappe og Indiana Jones med hat, pisk og eventyrlyst. Fiktionens helte har råd og værktøjer til hverdagen for både leder og medarbejder.
-
Fortæl den lige igen! - strategisk historiefortælling i organisationer. Historier kan opbygge brands og image. Historier kan demontere store strategier og planer. Lær at genkende og bruge den gode historie i jeres organisation.
-
Først mig selv, så de andre - the Noble Art of Relationship. At være og lede i balance kræver, at du sætter dig selv i centrum. Selvom det lyder politisk ukorrekt, så kan du først være noget for andre, kollegaer, medarbejdere eller samarbejdspartnere, hvis du er noget for dig selv.
-
Skal vi så gå med fjer? - Earth Wisdom, ældgammel viden til nye udfordringer. Du skal hverken gå med fjer eller bo i tipi for at få glæde af tankerne i Earth Wisdom. De gamle indianeres metoder og tankegang kan med fordel arbejdes ind i den moderne virksomheds dagligdag
-
Business for Good - forretning med hjerte og profitmargin. Ved at vende op og ned på tankegangen Profit first, People second, Planet third kan vi skabe rentable virksomheder og en bedre fremtid. Bliv inspireret til, hvor I kan begynde.
-
Hvad skal vi fejre i dag? - anerkendelse og fejring som del af god ledelse. Lær at spotte hverdagens små sejre og bruge virksomhedens store bedrifter og mærkedage på den rigtige måde.
-
Det verbale skulderklap - anerkendende kommunikation er vigtigere end bonus. Anerkendende kommunikation er baseret på synlighed, opmærksomhed og medmenneskelig tillid. Hør hvordan anerkendende kommunikation motiverer og inddrager alle i den fortsatte succes.
-
Bliv strategisk rådgiver - rollen med personlighed og pondus. Mange stabsfunktioner fungerer som ledelsens rådgivere. Men hvad er egentlig en god rådgiver? Og hvordan giver du et godt råd?
Talkshops udbydes både som inspirationsoplæg ( 45-90 minutter) og som mini-workshops (to til tre timer). Talkshops målrettes organisationens konkrete situation.