
Bliv bedre til at kalde det bedste frem dig selv og i andre
Som leder, kommende leder eller projektleder har du rollen som den, der står i spidsen – derfor skal du kunne respondere frem for at reagere, kommunikere klart og tydeligt og kunne skabe tillidsfulde relationer til dine omgivelser for at få tingene til at give mening og i sidste ende lykkes.
Evocative Leadership lærer dig at se klart, hvad der skal til, for at du selv holder balancen, hvad omgivelserne har brug for, og hvordan du skaber stærke rammer for en fortsat udvikling.
Vi arbejder i naturskønne omgivelser med værktøjer og metoder til at vække energien, entusiasmen og engagementet både hos dig selv og andre. Du lærer, hvordan du kan tilføre dig selv, din organisation eller miljø overblik og overskud.
Workshoppens indhold er for store deles vedkommende inspireret af Earth Wisdom teknikker - oprindelige folkeslags værktøjer for selvledelse, ledelse, hørings- og beslutningsprocesser kombineret med mindfulness, kommunikationsteori og performanceteknik.
Underviserne Birgitte Raaberg og Sascha Amarasinha har baggrund som henholdsvis skuespiller og kommunikationsrådgiver. Begge har mange års erfaring med udvikling af kommunikations- og ledelseskompetencer. Gennem de sidste ti år har de begge arbejdet med Earth Wisdom, som også har inspireret til workshoppen om Evocative Leadership.
Interesseret i at høre nærmere? Kontakt os på responddk@gmail.com
"Et bevidst udtryk giver et troværdigt indtryk"
Birgitte Raaberg
"At kunne respondere frem for at reagere gør en kæmpe forskel i et lederskab"
Sascha Amarasinha