Bliver det ikke FOR privat?

Som historiecoach er opgaven blandt andet at guide ledere og andre formidlere frem til deres kernehistorier. Jeg opfordrer dem altid til at tage udgangspunkt i det selvoplevede. Begivenheder eller øjeblikke, som har haft afgørende indflydelse på deres liv. Nogle gange møder forslaget modstand: ”Jeg har ikke lyst til at lukke andre ind i mit privatliv” eller ” Bliver det ikke alt for privat?”. Og jo, det kan da blive alt for nøgent og intimt, hvis den professionelle fortæller krydser grænsen til det private niveau. Mestrer han til gengæld at skabe en stærk og relevant fortælling på det personlige niveau , bliver historien både relevant, autentisk og motiverende.

For at ramme rigtigt i udviklingen og brugen af kernehistorier arbejder vi derfor med fire niveauer:

Privat: I vores privatliv – sammen med familie og nære venner – fortæller vi selvoplevede historier, som bevæger sig frem og tilbage mellem det strengt private og det personlige. På det private niveau deler vi mange detaljer, som de fleste af os nok ikke ville bryde os om, at alle på vores arbejdsplads kender til. Ikke nødvendigvis fordi de er pinlige, men fordi de netop er private. De mange intime detaljer er ofte en del af bearbejdningen af en oplevelse, som har gjort stort indtryk på os – en slags katartis.

Personligt: Historier på det personlige niveau kan sagtens handle om den samme oplevelse som den private. På det personlige niveau indeholder historien blot ikke den samme mængde detaljer. Historien fortæller vi mere for at illustrere en pointe eller demonstrere en personlig erfaring med et emne af mere almen karakter. Detaljerne er nøje udvalgt. Historien har altså ikke samme intimitetsgrad, hverken for fortælleren eller tilhøreren, og kan derfor lettere overføres til professionelle sammenhænge.

Alment: Det almene niveau repræsenterer fornuften og det generelt menneskelige og er derfor i sagens natur det mindst interessante udgangspunkt for en fortælling. Til gengæld fungerer niveauet fint som en bro til og fra det personlige eller magiske niveau og kan hele tiden bruges til at demonstrere formålet med at fortælle historien.

Magisk: På det magiske niveau bliver elementerne i historien sat ind i en eventyrskabelon. Fra at være en personlig oplevelse bliver historien pludselig magisk og indhyllet i eventyrformens koder, som beskytter både fortæller og tilhørere. Den form for beskyttelse kan fungere fint i nogle sammenhænge, for eksempel når historien handler om et konfliktfyldt eller særlig problematisk emne. Tilhørerne laver selv oversættelsen og gætter på, hvilket ’kongerige’ man taler måske talerom Andre gange kan formen komme til at skygge for budskabet.

TIPS: Den gode fortæller har forståelse for alle fire niveauer og kan bruge dem i de rigtige sammenhænge. Vil du være bedre til at ramme rigtigt med dine fortællinger, så begynd med at lytte til, hvilket niveau andres fortællinger befinder sig på. På den måde samler du inspiration og får en bedre fornemmelse for, hvad der virker godt hvornår.