Ord skaber virkelighed. I de seneste måneder er vi blevet præsenteret for en lang række ord og begreber, som ingen af os nok havde regnet med, at vi skulle bruge i samtalerne over hækken og via diverse digitale medier. Du kan spørge dig selv: Taler du Corona?
Listen er lang… og bliver stadig længere. Jeg har hæftet mig særligt ved nedenstående, men vi kunne sikkert også få en god snak om begreber som hjemmekarantæne, smittetryk, zoom-øjne, hjælpepakker og postpandemi og gradvis og kontrolleret åbning.
Værnemidler – beskriver diverse genstande, som skal beskytte dig mod COVID19 smitte.
Fx overtrækskitler, handsker, ansigtsmasker, mundbind, visir som særligt bruges af sundhedspersonale, men som også er blevet almindeligt hos frisører, tandlæger og andre, som ikke kan beskytte sig bag tykke plastikskærme eller andre afstandsskabende foranstaltninger.
Indrømmet, det tog lidt tid før jeg forstod, at værnemidler og beskyttelsesmidler dækkede over nogenlunde det samme og det ene blot er en mere sundhedsfaglig term. Vi kender blot mest begrebet fra autoværn, hjemmeværn, høreværn og dyreværn.
Men ok, vi beskytter altså os selv – og andre – ved at bruge værnemidler.
Superspreder – er en person, som smitter mange.
Normalt forbindes ord der begynder med super- noget positivt. Tænk bare på supernova, superstjerne, superliga eller superhelt. Men en superspreder er en person, som man helst ikke vil for tæt på og slet ikke til en superspreder-event, hvor mange mennesker er samlet. Hvilket også ligger til grund for forsamlingsforbuddet.
Muligvis vil betegnelsen med tiden også få en anden og mindre alvorlig betydning som en slags skældsord. Prædikatet superspreder kunne sættes på den, som spreder dårlig stemning og sætter en dæmper på den gode energi. Lidt i stil med lyseslukker og surstråle. Men det er
Men helt klart for tidligt at lave joks. Lige nu er superspreder desværre først og fremmest personen, som helst ikke skal gate-crashe et arrangement.
Social afstand – dækker over den fysiske distance, som du skal holde til andre for at mindske risikoen for smitte.
Men hvorfor hedder det social afstand? Og ikke netop fysisk? Ordvalget signaler for mig, at det handler om slet ikke at have kontakt. Hverken fysisk eller i form af øjenkontakt, samtale eller gestik. Som om smitterisikoen bliver mindre af, at vi ignorerer hinanden gennem en slags kollektiv social isolation. Uanset den ufølsomme betegnelse har vi fået bevist, at mennesker har behov for at være sociale, også på afstand.
Er fast besluttet på at bruge betegnelsen fysisk afstand i alle de sammenhænge, jeg indgår i.